Vældige blomstermarker indrammet af blanke kanaler, vindmøller, blåt porcelæn, kulørte folkedragter og nogle af malerkunstens største værker, det er blot nogle af de oplevelser, som Holland byder på. I Holland oplever man, hvorledes land og hav kan forenes til et blomstrende samfund. Her finder vi i nord de store landbrugsområder og det indvundne land. Længere mod syd findes de store, historiske byer og gartnerierne med masser af grøntsager og ikke mindst blomster.
Blandt udflugtsmålene er Amsterdam, hvor man kan sejle på kanalerne, se diamantsliberierne og bylivet. Vi besøger blomsterparken Keukenhof.